FDF Seniorfestival
FDF Seniorfestival

KÆRE LEDER

Det er Seniorfestival-år! Det betyder at du har en stor rolle i at få sendt dine seniorvæbnere og seniorer afsted til masser af oplevelser og FDF-energi. Herunder kan du blive lidt klogere på FDF Seniorfestival.

 

Hvad er FDF Seniorfestival?

FDF Seniorfestival er en landsdækkende weekendlejr for seniorvæbnere, seniorer, efterskoleelever og FDF-ledere fra hele landet. Festivalen er alkohol- og stoffri, lige som alle andre FDF-arrangementer. Der er ikke noget fast program, så deltagerene “plukker” selv de ting fra programmet, som er spændende og der er masser af muligheder: Koncerter på den store scene, events, fordybelse, konkurrencer, midnatsgudstjeneste, brass band, stand-up, boder, karaoke, hyggeområde og meget mere.

 

Tid og Sted

Det foregår 12.-14. september 2025. Det foregår som altid på Kongeådalens Efterskole, Dovervej 19, 6660 Lintrup.
Der er mulighed for ankomst fra fredag 8. september kl. 17, hvor hver kreds vil få tildelt en plads på teltpladsen. Vi starter festivalen kl. 19 med forfest på teltpladsen, og vælter hegnet til festivalen kl. 21.

 

Priser og rabat inden 24. juni

Prisen afhænger af geografien – jo længere væk, desto lavere festivalpris. På den måde udligner vi lidt af transportudgifterne. Deltagerprisen indeholder ikke mad og transport. Der kan købes mad på festivalpladsen og der er gratis shuttle busser til/fra Brørup Station fredag kl. 18-19, det eneste du skal gøre for at komme med den, er at tilmelde dig ved at sende en mail til info@seniorfestival.dk med antal på hvor du vil have med. De fleste kredse arrangerer dog selv transport og mad, som de tillægger festivalprisen – Bemærk at nogle landsdele tilbyder fællestransport, find overblikket over dette samt jeres festivalpris på seniorfestival.dk
Husk, at hvis man tilmelder dig inden 24. juni vil der være 10% rabat på billetten.

 

Deluxe

”Deluxe” er et tillæg til festivalprisen (+350 kr.), og er for dem, der vil på lejr på ”den nemme måde”. Deluxe indeholder plads i opslået telt, måltider, snacks og mærke m.m. Der er kun 100 deluxe-pladser. Spørg din lokale FDF-leder om kredsen deltager i deluxe-lejren. Læs mere om deluxe her

 

Tilmelding

Deltagerne tilmelder sig på https://seniorfestival.dk/ og betaler med det samme online. Som leder kan man også tilmelde FDFere fra sin kreds, men det kræver man har oplysningerne på dem.

Det er muligt for kredsen at følge med i antallet af tilmeldinger fra egen kreds via medlemsservice. Du kan hente en guide til hvordan man ser tilmeldinger via dette link.

 

Kan man deltage uden leder?

Nej, alle deltagere skal have en leder over 18 år med. Vi opfordrer dog til, at man deltager mindst to ledere, så man kan hygge sig sammen – der er f.eks. et specielt ledertelt med kaffe på kanden. Flere landsdele laver en opsamlingscamp for de deltagere der gerne vil afsted, men hvor kredsen ikke deltagere – deltager jeres kreds derfor ikke, kan I henvise jeres børn til disse.

 

Programmet og APP

Programmet er netop ved at blive udviklet, og inden man tager afsted kan man danne sig et overblik over programmet på festivalens hjemmeside eller på App’en. Der kommer mere info om dette senere..

 

Festivalpladsen og teltpladsen

Programmet foregår primært på festivalpladsen, hvor du finder den store scene, to store telte, madboder, inspirationsboder, førstehjælp og festivalens mange events og konkurrencer, hvoraf nogle af disse foregår i idrætshallen.

Overnatning vil foregå på en græsmark ved siden af festivalpladsen, hvor det vil være muligt at slå sit telt op.

 

Du kan læse mere om festivalen her på vores hjemmeside
Vi glæder os til at se jer på FDF Seniorfestival!

På vegne af FDF Seniorfestival-udvalget
Jakob Fauerskov, Formand for FDF Seniorfestival