På pladsen
Det finder du på festivalpladsen:
- En stor scene med lækkert lyd og lyd!
- Et DISKO-telt, der spiller lækker dansemusik hele natten
- Et KARAOKE-telt, hvor du kan synge karaoke hele natten eller hygge med brætspil
- Masser af boder med forskellige typer af mad man kan købe fx sandwich, hotdogs, sandwichs, pizza, diverse snacks og mange andre lækkerier.
- Telte og stande, hvor nogle af FDFs udvalg står klar til at lege med dig
- Aktiviteter: Seniorfestivalen er propfyldt med events og aktiviteter. Vi har samlet det hele i festival-APP’en, som du downloader lige inden festivalen starter.

SF-scenen
Seniorfestival-scenen er vores store scene, hvor bands optræder med fede koncerter – dagen lang!
Her er stor lyd og vilde lamper, som lyser lige så stærkt som dem som spiller på scenen!
Hvis du vil optræde med dit band på Seniorfestival kan du sende en mail til martin@seniorfestival.dk

Event-scenen
Event-scenen er der hvor de fleste events bliver sat i gang – eller her hvor man starter. Event-scenen finder du lige ved siden af lyd-crew-teltet som ligger lige over for den store scene.

DISKO-teltet:
I dagstimerne foregår der events i DISKOteltet, og om aftenen og natten kan du danse til fed musik i DISKOteltet. Der kommer mere info senere.

KARAOKE-teltet:
I dagstimerne er der fuld af hygge i KARAOKEteltet med brætspil, events og snak. Om aftenen går vi amok i karaoke, hvor alle deltagere kan synge eller lytte til fantastiske numre… Der kommer mere info senere.

Events:
Du vil kunne deltage i en lang række af sjove events. Oplysninger herom vil komme til at stå på program-siden og kan ses i festival-APP’en. Der kommer mere info senere.

INFO-telt
I infoteltet kan du altid henvende dig hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp.I teltet kan du altid finde en fra hovedudvalget, som er klar til at hjælpe dig. Det er også i Info-teltet at du kan købe Seniorfestival-stofmærket til 20 kr. pr. stk.

LederLounge
For voksne 18+ findes der et telt hvor man kan afkoble og nyde en kop kaffe sammen med andre voksne – vi kalder det LederLounge og teltet bestyres af Kongeådalens Efterskole

55°Nord
FDFs rullende forretning 55°Nord kommer også på Seniorfestival. Her kan du finde alt mulig lækkert til friluftslivet, FDF-skjorter, sangbøger og andet grej.

Boder:
På hele festivalpladsen finder du masser af boder med mange spændende tilbud. Der findes to typer af boder:
- Udvalg, skoler og lign. som laver events, hygge og fortæller dig om alt det de kan tilbyde dig
- Mad-boder, som laver lækker mad og drikke som du kan købe
Vi opfordrer alle boder til at lave den fedeste bod. Byg et skib, et slot eller en drage som salgsbod i stedet for et kedeligt bord. Så bliver det meget sjovere at handle hos jer!

Landsdels-boder
Din landsdel har mulighed for at lave en stand/bod, hvor landsdelen kan præsenterer for fortælle om de tilbud de laver for Seniorvæbnere og Seniorer i deres landsdel. På den måde kan man se hvad der rør sig rundt om i landet, og måske få gode ideer til nye initiativer for unge i ens egen landsdel. Derudoveropfordrer vi landsdelene til at lave en form for aktivitet eller tilbud for festival-deltagerne…

Sikkerhed og førstehjælp
INFO-teltet er også rammen for førstehjælp og sikkerhed på festivalen. Det er her man henvender sig hvis der opstår ulykker eller lign. Endvidere er det herfra at vagter løbende vil gå rundt på pladsen for at se om alle er okay og sikre sikkerheden omkring de store arrangementer.

Toiletter
Der vil være flere større toiletvogne fordelt på hele pladsen.