Praktisk information

Her kan du finde praktisk information om FDF Seniorfestival.

Hvor?

Seniorfestival afholdes altid ved Kongeådalens Efterskole, Dovervej 19, 6660 Lintrup.

Hvornår?

Den 12.-14. september 2025.

Hvem?

FDF Seniorfestival er for alle Seniorvæbnere, Seniorer. Derudover er der mulighed for at deltage hvis du er KFUM-spejder, KFUM-KFUK eller efterskoleelev på en efterskole med forhold til FDF. Du skal minimum være fyldt 13 år. Er du gammel elev på Kongeådalens Efterskole kan du også deltage.

Tilmelding

Du skal tilmelde dig FDF Seniorfestival ved at klikke dig ind på FDF’s kursus-tilmeldingsside og udfylde skemaet. Du finder tilmeldingen lige her >>
Vær opmærksom på, at du skal betale for billetten direkte online med kreditkort, når du tilmelder dig.

Pris:

Prisen for at deltage på FDF Seniorfestival er afhængig af hvor i landet du kommer fra. Jo længere væk, jo mere “rabat” får du på deltagerprisen, da dine transportudgifter jo bliver større, jo længere væk du bor! – Så logisk er det! I deltagerprisen er der ikke inkluderet mad. Det skal du selv sørge for – det kan evt. købes i boderne på festivalpladsen. Du kan finde din pris HER

FDF Seniorfestival

Deluxe
– På seniorfestival med alt inkl.

Igen i år kan du tilkøbe »Deluxe« når du køber din seniorfestival billlet. »Deluxe« er et forsøg på at lave det så nemt om muligt at tage på Seniorfestival.

I »Deluxe«-pakken er der nemlig både en sengeplads til dig i et opslået telt, der er fem måltider, et par snacks i løbet af dagen, et seniorfestival-mærke til skjorten samt nogle små andre ting. Du kan læse mere om »Deluxe« og alt hvad pakken indeholder HER